Nicaragua Flora
Land: Nicaragua
Regioner: Matagalpa, Jinotega, Esteli og Nuova Segovia
Højde: 1.300-1.700 m.o.h.
Type: Caturra – Catuai
Proces: Vasket
Certificering: OCIA
Har du smagt vores nye kaffe fra Nicaragua?
Kaffen kommer fra en række mindre farme i det nordlige Nicaragua. Ofte drevet af enkelte familier, som har et par hektar land med kaffe som eneste afgrøde til at sælge. Farmene er udvalgt, fordi de producerer god kvalitet, og derfor får de en ordentlig pris. Det skaber en god relation mellem os (vores indkøber i Nicaragua) og producenterne, og det motiverer dem til at øge kvaliteten år efter år og vores indkøber til at søge tilbage til dem og betale dem en ordentlig pris år efter år. Kontinuitet og relationer er vejen frem for rigtig mange, og direkte handel kan hjælpe relativt effektivt.
Igennem de sidste 28 år efter den nicaraguanske borgerkrig, har kaffetræerne nu overtaget området. Den næringsrige jord har sat sit præg på kaffebønnerne. Sammen med den store mængde nedbør som også er i området og en temperatur som ligger på en 10 grader om natten og op til 25 om dagen. Er alle disse faktorer, med til at skabe en høj kvalitet af rå bønner.
Kaffen i koppen, er utrolig blød og rund, med en behagelig lethed og noter af kastanje, som giver en friskhed når kaffen er kølet ned. Den gør sig utrolig godt på stempel kande og Chemex, som ved deres længere ekstraktionstid, er med til at fremhæve den dybe karakteristik i kaffen.
Kaffen har vi fået fingrene i, gennem vores nye samarbejde med Frederik fra Café Nor som er med til at formidle relationen mellem plantagerne og os som videreforarbejder deres produkter. Café Nor´s mål er at forbedre farmenes vaskning, fermentering og tørringsproces. Så kvaliteten kan højnes endnu mere end den allerede er.
Ristning: Nicaragua Flora
Risteprocessen af bønnerne foregår med en relativ høj charge temperatur, som gør at vi kan nå yellow fasen hurtigt. Derefter sænker vi temperaturen, og lader den opbyggede varme i bønnerne, udvikle deres smagsnuancer. Frem til ca 2 min. efter første pop hvor vi tager dem ud.
Find resten af vores sortiment med Espressokaffe i vores shop her. Hos Strandvejsristeriet kan der ligeledes købes alt fra ristede bønner til tilbehør for kaffeelskeren.