Espressoblend NO 1 – mørkristede espressobønner
Espressoblend NO 1 er vores første og mest solgte espressoblend – en mørkristet kaffe med masser af fylde og en cremet bund. Den er skabt til dig, der elsker en intens espresso eller mælkebaserede kaffedrikke som cappuccino og latte, hvor espressoens fylde spiller sammen med den søde, silkebløde mælk.
Blenden består af nøje udvalgte arabicabønner fra Brasilien, Costa Rica, Etiopien og Indonesien. Hver kaffe bidrager med sine egne egenskaber og giver en velafbalanceret espresso med sødme, fylde og friske smagsnuancer.
En mørkristet espresso med fylde og sødme
Brasilien udgør fundamentet i Espressoblend NO 1. Her bidrager bønnerne fra Fazenda Rainha med en robust karakter og en rund, fyldig mundfølelse, der giver espressoen en cremet bund. Kaffen fra Costa Rica, Etiopien og Indonesien supplerer med sødme og noter af citrus og friske bær.
Resultatet er en mørkristet espressokaffe, der fungerer godt både som et rent espressoshot og i cappuccino og latte. Især sammen med steamet mælk kommer kaffens fylde og sødme til sin ret.
Slow roast – langsom ristning med omtanke
Vi rister Espressoblend NO 1 langsomt med fokus på at fremhæve kaffernes karakter og skabe en fyldig espresso. Blenden ristes til den mørke side af andet knæk – det, vi i daglig tale kalder en mørk rist.
Den mørke ristning gør Espressoblend NO 1 til et oplagt valg for dig, der foretrækker en kraftig og fyldig kaffeoplevelse, særligt i kombination med mælk.
Kafferne i Espressoblend NO 1
Blenden består af fire udvalgte arabicakaffer med følgende fordeling:
- 40 % Brasilien – Fazenda Rainha, Yellow Bourbon
- 25 % Costa Rica – Tarrazú, San Rafael
- 25 % økologisk Etiopien – Sidama, Daye Bensa
- 10 % økologisk Indonesien – Mandheling, Gayo
Hver oprindelse bidrager til blandingens samlede balance mellem fylde, sødme og friske smagsnuancer.
Find din næste espressokaffe hos Strandvejsristeriet
Er du på udkig efter flere gode espressobønner? Gå på opdagelse i vores udvalg af espressokaffe, eller se hele sortimentet af friskristede kaffebønner. Du finder også kaffetilbehør til at få mest muligt ud af din kaffe derhjemme.



