Økologisk kaffe fra Honduras Finca El Jutal økologisk
Land: Honduras
Region: Belén Gualcho
Provins: Ocotepeque
Højde: 1.700 m.o.h.
Størrelse: 2.8 ha
Type: Caturra, IHCAFE 90
Proces: Fully washed
Ejer: Salvador Santos Martinez
Certificering: Økologisk, Rain Forest Alliance, FairTrade og UTZ certificeret
Økologisk kaffe fra Honduras er starten på et fantastisk samarbejde med en mindre farm i Belén Gualcho, som ligger i det vestlige Honduras. Farmen er drevet af Salvador Santos Martinez og hans familie gennem de sidste 20 år. De producerer en fantastisk kaffe på deres mindre farm, som vi er heldige at kunne importere og præsentere for jer.
Historisk overblik

Ristning af kaffen
Økologisk kaffe fra Honduras bliver ristet til en mellemmørk ristprofil, hvor ristning starter roligt med reduceret varme. Vi kører med lidt mindre i tromlen (75%), så vi har et bedre spillerum i varmetilførelsen. Efter en blød start, tørrer den økologisk kaffe fra Honduras i ca. 8 min, hvorefter vi rammer 1′ knæk. Herefter går det langsomt frem mod afslutningen, ca. 40 % varme. Vi afslutter ca. 2 min og 20 sek efter 1′ knæk hvor bønner har opnået den farve vi ønsker. Hele processen tager 13 minutter fra start til slut.
Det giver en helt speciel smag og karakter, med en blød dejlig duft af kakao. Smagen er intens og dyb, uden at være for kraftig. Frugten og syren er afdæmpet og ligger lidt i baggrunden.
Brygning
Vi brygger primært økologisk kaffe fra Honduras i en filterbrygger – eksempelvis den flotte kande fra Chemex, hvor dybden og kroppen i kaffen står tydeligt frem. i brygningen på denne bruger vi ca. 65 gram kaffe pr. liter vand (temp 92 grader).
En anden god mulighed er at brygge på stempelkanden fra Espro – ved denne brygform fremstår intensiteten fortsat, men dog en lettere friskere smag. Here bruger vi ca. 60 gram kaffe pr. liter vand (temp 92 grader).
Meget vigtig detalje, er at bruge en god kværn så formalingen af kaffen kan styres og den rette ekstraktion opnås.