Økologisk Indonesien Umang Gayo
Land: Indonesien
Region: Central Aceh
Lokation: Gayo Highland
Højde: 1200-1500 m.o.h.
Type: Tim-Tim, Typica
Proces: Semi-washed (Giling Basah)
Ejer: Sara Ate Koperasi
Certificering: Økologisk og Fairtrade
Kaffedyrkning i Indonesien rummer en 300 år gammel historie, som har været betydeligt påvirket af koloniseringen. Bestående af mere end 18.000 øer, kun omkring ti større øer opstod som indonesisk kaffeproducerende regioner. Ca. 92% af kaffeproduktionen er i hænderne på små producenter, der bruger traditionelle teknikker såsom halvvasket forarbejdningsteknik.
Øen Sumatra ligger i den allervestlige del af Indonesien. Denne kaffe kommer fra et småbrugskooperativ i det centrale Aceh. Sara Ate Koperasi andelsforeningen er Fairtrade og Økologisk certificeret. Andelsforeningen tæller 430aktive medlemmer. Deres kaffegrunde har en gennemsnitlig størrelse på 1,3 hektar. Kaffen gror i højden 1300-1400 m.o.h med et årligt forventet nedbør på 2000 mm. Der produceres arabica kaffe af sorterne Typica og Tim Tim.
Kaffebærerne i Indonesien behandles på en helt særlig måde, der kaldes “semi-washed”, “wet-hulled” eller på lokal sproget “Giling Basah”. Efter plukningen bringer farmerne kaffebærerne ind til vaskestationen, hvor bærerne afpulpes og den yderste skal og frugtkød fjernes. Efterfølgende gærer de våde bønner natten over. På grund af gæringenprocessen, er frugtkødet nu fuldstændigt løsrevet fra bønnen og kan vaskes væk med hånden i store vaskekar.
Bagefter tørrer bønderne de resterende bønner forsigtigt i et par timer i sin have, indtil de når en estimeret fugtighed på 50%. Herefter bliver bønnerne pakket og sendt til møllen, hvor den videre tørreproces foregår i 1 -2 dage.
Slutteligt gennemgår de færdig tørrede bønner en speciel maskine, der fjerner det klistrede pergamentskind ved kraftig friktion. I Medan, kaffen bliver tørret en sidste gang ned til et fugtindhold på 12 %. Sidste step er klassificering før alt bliver pakket og sendt afsted til risterierne omkring i verdenen.
Vi rister denne kaffe hurtigt og præcist med høj varme og i mindre batches, så kan vi bedre styre varmen. Ristegraden er til den lyse side, hvilket passer perfekt til den lave syrlighed som er kendetegnende for Indonesisk kaffe.
En kaffe med en enestående smag og karakter, med en intens krop og sødlig fylde, dog let og elegant afrundet i koppen med en lang eftersmag. Syren er mild og behersket uden at blive for dominerende.
Find resten af vores sortiment med Espressokaffe i vores shop her. Hos Strandvejsristeriet kan der ligeledes købes alt fra ristede bønner til tilbehør for kaffeelskeren.
Lær mere om vores økologiske kaffe