The World Atlas of Coffee
The World Atlas of Coffee af James Hoffmann er en fremragende bog om kaffens univers. En perfekt beskrivelse af kaffens botanik, dyrkning og forarbejdning, som er let og forståelig og meget informativ. En stor del af bogen omhandler en beskrivelse af alle kaffeproducerende lande, herunder kendetegn, områder, smageprofiler og forskellige måder at forarbejde de røde kaffebær.
The World Atlas of Coffee er skrevet i et let og forståeligt sprog, med mange gode illustrationer og eksempler. Bogen indeholder også meget gode brygguides til alle de populære brygteknikker, som er på markedet i dag.
James Hoffman er i øvrigt manden bag den populære og informative blog – www.jimseven.com og den meget besøgte youtube kanal – James Hoffmann Youtube, hvor James behandler emner som historien om espressomaskinen, anmeldelser af kværne, smager på kaffe og meget andet…