Brygguide til stempelkande – step-by-step:

Kaffebrygning med stempelkande

1.
Fjern stemplet fra stempelkande og rens filter, samt kande for urenheder og gammel kaffegrums. Der vil oftest være kaffeolier på siderne af kanden og grums i filteret, som bør adskilles. Saml alt igen inden brygning.

2.
Hæld vand på elkedlen – gerne lidt ekstra, da vi skal burge vand til både selve kaffen og til at forvarme kanden.

3.
Opmål den ønskede mængde kaffe ca. 60 gram til en 8 kops kande og indstil din kværn til groftmalet kaffe.

4.
Når vandet kogerhælder du vand i kande for at forvarme kanden og hvis du ønsker kan du også gi’ kopperne en sjat vand. Vandet fra elkedlen når en temperatur på ca. 99.2 når det lige har kogt.

5.
Hæld det forvarmede vand ud og sæt stempelkanden på din vægt og nulstil.

6.
Mal kaffen og hæld denne i stempelkanden. Der efterlades som regel altid lidt kaffe i kværnen, så check altid om vægten af kaffen har ændret sig.

7.
Nulstil vægten igen og start din timer (sæt den til 4 minutter) og hæld det kogende vand i kanden. Vandet bør nu have en temperatur på ca. 95 grader.

8.
Sørg for at gennemvæde al den malede kaffe så hurtigt som muligt – hæld eventuelt i cirkler. Hæld langsomt for at sikre, at der ikke kommer for meget vand  i forhold til målene. Sørg for at kaffe og vand blandes, så det ikke kun er bunden af kaffen der rører vandet

9.
Når timeren bipper brydes kaffeskorpen som er dannet under brygningen.  Rør forsigtigt rundt i kanden med en ske omkring 10 sekunder – ikke for kraftigt, så bliver kaffen ikke perfekt . Det gør det nemmere at presse stemplet ned, og holder dine kopper fri for grums.

10.
Sæt stemplet i kanden og vend hældemekanismen rigtigt. Pres så langsomt og forsigtigt ned. Hvis du presser for hurtigt risikerer du at kaffen sprøjter ud af tuden, så du får ødelagt dine nye hvide sommerbukser

11.
Server kaffen når stemplet har presset grumsen helt i bund og kaffesløret har lagt sig.

 

Ny sæsonens kaffe fra Guatemala....Klik her!
+