Cold brew kaffe er en bryggemetode, hvor kaffe brygges koldt over en længere periode, typisk mellem 12-24 timer, for at ekstrahere smag og aroma fra kaffebønnerne uden brug af varmt vand. Denne metode resulterer i en koncentreret og balanceret kaffe med lav syrlighed og bitterhed, men som er super læskende og frisk i sommervarmen.

Proces

  1. Formalingsgrad: 
    Til cold brew anbefales en grov formalingsgrad, grundet den lange trækketid.. Grovere formalet kaffe tillader en langsommere ekstraktionstid og reducerer risikoen for overekstraktion, hvilket kan resultere i en bitter smag.
  2. Bryggemetode:
    Placer den groft formalet kaffe i et filter eller en brygger, det kunne eksempelvis være en stempelkande. Vi anbefaler en bryg ratio på 1:12, altså 10 gram kaffe til 120 gram vand. Hæld koldt vand over den kværnede kaffe og lad det brygge i køleskabet. Vi anbefaler en bryggetid på ca. 12 timer for at opnå den bedste smag i den kolde kaffe, uden at skulle tilsætte ekstra sirup eller sukker for at nedtone bitterheden. Man kan med fordel investere i en special brygger netop til det formål at brygge cold brew – eksempelvis den her fra TODDY
  3. Filtrering:
    Efter brygning filtreres kaffen for at fjerne kaffegrums og opnå en ren og klar kaffe.
  4. Servering:
    Den færdige cold brew kan nydes direkte over is eller fortyndes med vand eller mælk efter smag.

Anbefalede Kaffetyper

  • Single Origin Kaffer:
    Vælg kaffer med smagsnoter, du kan lide, da brygningen i lang tid fremhæver kaffens naturlige smagsprofil. F.eks. en lysristet ethiopisk kaffe med blomsteragtige og frugtagtige noter eller en mere syrerig lysristet kaffe fra Colombia.

    Vi bruger selv følgende 2 kaffer fra vores sortiment:
    Økologisk Etiopien Shakisso
    Økologisk Colombia Pachamama
  • Blends:
    Nogle kaffeblandinger er specielt designet til cold brew og kan have en mere afbalanceret smagsprofil, der fungerer godt i denne bryggemetode. Her kunne denne post-roast blanding være et godt valg:
    Økologisk Espresso kaffe Hinduko

Cold brew kaffe er populært for sin bløde og forfriskende smag samt lavere syrlighed sammenlignet med varme bryggemetoder. Det er en ideel sommerdrik og kan tilpasses med forskellige kaffesorter for at opnå forskellige smagsoplevelser.

Ny sæsonens kaffe fra Guatemala....Klik her!
+